Jeg har haft min sidste time med min personlige træner i dag! Jeg er blevet testet, jeg har slået mine egne rekorder og jeg har flyttet mig siden vi startede ud for 8 uger siden... Jeg har genfundet min motivation for at dyrke en masse motion og det var målet. Det var også målet at kunne passe mine skinny jeans, hvilket ikke helt er nået... Men det er fordi jeg ikke har fulgt min kostplan... For det er godt nok en udfordring når man arbejder på en cafe og der ikke helt er noget der hedder rutiner og faste spisetider i en skøn kombination af kaffe, varm chokolade, brød, kage og chokolade der står liiiige foran snuden på en og frister når blodsukkeret når svimlende lave værdier fordi der har været et frokostryk der har varet i 5 timer hvor man måske har været heldig at sluge et glas vand indimellem...
Men formen den er tilbage, jeg kan så let som ingenting løbe 10 km eller give den gas i et par timer i træningscenteret uden at mærke de store tegn på udmattelse efterfølgende! I dag er jeg blevet testet... testet på mine tider gennem de sidste 8 uger og jeg har som sagt slået mine egne rekorder...
- 1000 meter roning på 4 minutter og 5 sekunder...
- Planken i 4 minutter og 11 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause og så liiige 1 minut mere (han er en hård nød min træner og det sidste minut var en lille overraskelse fra ham til mig!)
- Jeg har stået med 90 grader i benene og ryggen op ad en væg og virkelig kæmpet for at slå min træners rekord på 6 minutter og 1 sekund, men måtte give op da mine ben rystede så vanvittigt meget af syre at der bare ikke var mere at give af, efter 4 minutter og 20 sekunder...
Jeg slog min egen rekord! Og jeg overskred en fysisk grænse jeg aldrig har prøvet at krydse træningsmæssigt før... Mine ben syrede så meget til at de bare blev ved og ved og ved med at gøre ondt og langsomt begyndte de at låse... Heldigvis fik min træner mig op på en cykel så jeg kunne få kørt syren ud af benene igen... Men er du sindsyg, jeg kunne jo næsten ikke gå! Fuck en vild oplevelse... Ud af kroppen oplevelse! Men nu ved jeg at jeg kan mere end jeg tror og måske jeg kan bruge min fysiske erfaring til at udfordre mig selv på en række andre områder i min tilværelse hvor jeg af og til tangerer til at stoppe inden jeg er nået HELT derud hvor der bare ikke er mere at give af??
For hvis bare mine ben kan bære mig, så kan jeg altid komme i sikkerhed ovre på cyklen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar