Citat

Sandheden er ønsketænkning: Vi vil tro. 
Det som vi vil tro kalder vi sandhed.
Og når kærligheden kommer ind i billedet, mister vi sandheden.


Jeg afsluttede en bog der hedder "Bitterfissen" forleden aften. Og på en af de sidste sider i bogen faldt jeg over ovenstående citat. Jeg har skrevet det på en gul post-it og har hængt det på mit skab! Der er nogen forunderlig finurligt over det citat som rammer et eller andet i mig. For hvem skaber sandheden i mit liv andre end mig selv? Det jeg tror på vil jo unægtelig være min sandhed!


Det leder mig videre til om tro er statisk? Hvis troen er en statisk masse står sandheden til at være uforanderlig. Når kærligheden kommer ind i billedet, bliver troen vel i bund og grund bare udfordret? Så hvis troen  ikke står til at kunne forandres, så er det da klart, at vi mister sandheden når  kærligheden kommer ind i billedet!


Så hvori ligger kunsten?


Definitionen på kunst i følge wikipedia er "et produkt eller en proces i forsætligt at arrangere genstande på en måde, der påvirker en eller flere af sanserne, vores følelser og intellekt."


Så kunne det i al sin enkelthed betyde, at hvis troen arrangeres i en proces (lad os bare kalde den livet) eller et produkt (lad os bare kalde det mennesket) på en måde der påvirker sanserne, følelserne eller intellektualiteten kan der skabes balance mellem sandheden og kærligheden? Eller er det ønsketænkning?