Har simpelthen haft en syret oplevelse i dag! Jeg var på arbejde nede på cafeen og efter en travl frokost havde jeg lige en times tid til at summe over dagens indtryk, nyde stilheden, hygge om de 2 borde jeg havde, få ryddet lidt op og gå lidt i mine egne tanker...
Jeg er lettere forkølet i dag, har propper i ørerne og hører derfor ikke helt optimalt. Pludselig vender jeg mig om for lige at slå noget ind på kassen og right @ ya der foran mig står en af mine gæster for at bede om regningen. Jeg har overhovedet ikke hørt eller fornemmet at han er kommet op til baren og får derfor et gigantisk chok! Og uden at tænke over det flyder ordene ud af munden på mig: "Oh my God, you gave me a fright, I didn't hear you coming... Would you like the check? Are you paying for the entire table? Then its 183 kr." Den stakkels mand har ikke en chance for at få et ord indført og pludselig ser jeg mig selv udefra og undrer mig gevaldigt over hvorfor i al verden jeg står og taler engelsk til en mand jeg ellers har talt dansk med mens han har været her? Så jeg fortsætter min ordstrøm på dansk og spørger undrende ud i luften: "Hvorfor taler jeg engelsk til dig?" og konstaterer samtidig højt og stadig undrende: "Jeg må være blevet så forskrækket at jeg uden at tænke over det er slået over i engelsk!?"Mandens reaktion er et let træk på smilebåndet, men han må have moret sig gevaldigt og tænkt sit omkring dagens mest forvirrede tjener :-)
Blot et eksempel på hvad man kan opleve på GRaN - jeg håber jeg kan være medvirkende til at verden bliver et lidt sjovere og lidt gladere sted at være. I hvert fald har mig og resten af personalet en god historie at grine lidt af :-)
Have a nice Saturday evening... øhh... God lørdag, mener jeg ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar