Hvem bliver jeg når jeg tager de røde sko på?

Jeg er danser, ved Akademiet for Moderne Ballet! Og arbejder pt. med en moderne fortolkning af H.C. Andersens "Pigen med de røde sko"hvor den stakkels pige er fanget mellem sine egne drifter og omverdenens normer for hvad der er rigtigt og forkert - i eventyret repræsenteret af kirken og det virkelig "ordentlige"! På Akademiet har vi pakket historien ind i Freuds teori om id, jeg og overjeg og i gennem de forskellige danse "kæmper" vi mellem vores egne drifter grænsende til det dyriske og det umulige i at skulle passe ind i et samfund vi tidligere har passet ind i efter vi har mærket vores drifter, med andre ord mærket urmennesket i os selv...


Og i en af vores sidste danse har vi 4 x 8 takter hvor vi skal have vores egne individuelle røde sko på og gennem relativt få takter vise hvem vi er, hvad vi hver især repræsenterer både gennem valg af sko og bevægelser... Men hvem er jeg?


Jeg skal ikke have sko på, men rød teatermaling på fødderne fordi det ville føles forkert at putte min personlighed i et par sko! Jeg ELSKER at have bare tæer! Jeg har sprunget faldskærm i bare tæer, jeg har altid rendt rundt uden sko om sommeren da jeg var lille, jeg går med bare tæer i mine sko så længe det overhovedet kan lade sig gøre når det bliver vinter og er blandt de første til at springe i klipklappere om sommeren. Jeg dyrker yoga i bare tæer, går med bare tæer langs vandkanten når jeg er ved stranden og jeg danser i bare tæer, men mine små footish på som kun liiige dækker den del af foden hvor jeg drejer på i mine pirouetter... Så ingen røde sko til mig! Men for at få det symbolske røde ind, som er så stor en del af historien bliver det altså til teatermaling, så jeg får blødende fødder - hvilket måske er endnu mere symbolsk stærkt?!


Men hvem er jeg når jeg har bare tæer? Og hvilke bevægelser vil kunne repræsentere det?


Først og fremmest er jeg jo fri! Jeg er den lille pige der render rundt på stenene på gårdspladen hjemme i barndomshjemmet og bygger lædersåle fordi jeg ikke vil have sko på! Det gør ondt de første par dage, men så har fodsålerne vænnet sig til det og jeg er blevet stærk og sej! Friheden ligger også i at jeg hele sommeren har total beskidte fødder fordi de er nøgne! Men de er smukkere mine fødder, når de får luft og frihed... Så summasumarum er: FRIHED, STYRKE, BESKIDT, NØGEN, SMUK... 5 ord som jeg blot skal have i hovedet når jeg bevæger mig så det bliver en kombination af nogle stærke spring, nogle smukke erotiske bevægelser hvor jeg overskrider en grænse fordi det skal vises offentlig hvilket vil gøre mig nøgen i overført betydning, men helt klart FRI som mine fødder :-)

Syre i bentøjet!

Jeg har haft min sidste time med min personlige træner i dag! Jeg er blevet testet, jeg har slået mine egne rekorder og jeg har flyttet mig siden vi startede ud for 8 uger siden... Jeg har genfundet min motivation for at dyrke en masse motion og det var målet. Det var også målet at kunne passe mine skinny jeans, hvilket ikke helt er nået... Men det er fordi jeg ikke har fulgt min kostplan... For det er godt nok en udfordring når man arbejder på en cafe og der ikke helt er noget der hedder rutiner og faste spisetider i en skøn kombination af kaffe, varm chokolade, brød, kage og chokolade der står liiiige foran snuden på en og frister når blodsukkeret når svimlende lave værdier fordi der har været et frokostryk der har varet i 5 timer hvor man måske har været heldig at sluge et glas vand indimellem...


Men formen den er tilbage, jeg kan så let som ingenting løbe 10 km eller give den gas i et par timer i træningscenteret uden at mærke de store tegn på udmattelse efterfølgende! I dag er jeg blevet testet... testet på mine tider gennem de sidste 8 uger og jeg har som sagt slået mine egne rekorder...


- 1000 meter roning på 4 minutter og 5 sekunder... 


- Planken i 4 minutter og 11 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause og så liiige 1 minut mere (han er en hård nød min træner og det sidste minut var en lille overraskelse fra ham til mig!)


- Jeg har stået med 90 grader i benene og ryggen op ad en væg og virkelig kæmpet for at slå min træners rekord på 6 minutter og 1 sekund, men måtte give op da mine ben rystede så vanvittigt meget af syre at der bare ikke var mere at give af, efter 4 minutter og 20 sekunder... 


Jeg slog min egen rekord! Og jeg overskred en fysisk grænse jeg aldrig har prøvet at krydse træningsmæssigt før... Mine ben syrede så meget til at de bare blev ved og ved og ved med at gøre ondt og langsomt begyndte de at låse... Heldigvis fik min træner mig op på en cykel så jeg kunne få kørt syren ud af benene igen... Men er du sindsyg, jeg kunne jo næsten ikke gå! Fuck en vild oplevelse... Ud af kroppen oplevelse! Men nu ved jeg at jeg kan mere end jeg tror og måske jeg kan bruge min fysiske erfaring til at udfordre mig selv på en række andre områder i min tilværelse hvor jeg af og til tangerer til at stoppe inden jeg er nået HELT derud hvor der bare ikke er mere at give af??


For hvis bare mine ben kan bære mig, så kan jeg altid komme i sikkerhed ovre på cyklen...

Er det for nørdet?

Jeg har for et par dage siden erhvervet mig en ny CD som en helt fantastisk musiker har udgivet! Ud af de 15 numre der er på CD'en er 5 af dem med sang og resten er musik, altså instrumental... naturligvis med fokus på kunstnerens guitar... I dag blev jeg stillet spørgsmålet om pladen er for "nørdet" fordi der er mange instrumentale numre på??


Jeg syntes bestemt ikke det er nørdet! Jeg syntes det er passioneret og ægte og smukt! Det er jo et menneskes gave til alle os der køber pladen og hører den og får associationer, tanker og følelser når vi hører den. Men måske er jeg også selv lidt en nørd når det kommer til kunsteriske udtryksformer fordi jeg selv er danser? Er kunst nørdet? Vel ikke mere end biler eller møbler eller mode eller 117 andre ting man som menneske kan være passioneret omkring... Men hvis man er nørd når man er passioneret, så er jeg en nørd når det kommer til dans, yoga, ord og til dels også latte art... For jeg har engang siddet kl. 3 om natten og set latte art videoer på youtube!

Oh my God, you gave me a fright...

Har simpelthen haft en syret oplevelse i dag! Jeg var på arbejde nede på cafeen og efter en travl frokost havde jeg lige en times tid til at summe over dagens indtryk, nyde stilheden, hygge om de 2 borde jeg havde, få ryddet lidt op og gå lidt i mine egne tanker...

Jeg er lettere forkølet i dag, har propper i ørerne og hører derfor ikke helt optimalt. Pludselig vender jeg mig om for lige at slå noget ind på kassen og right @ ya der foran mig står en af mine gæster for at bede om regningen. Jeg har overhovedet ikke hørt eller fornemmet at han er kommet op til baren og får derfor et gigantisk chok! Og uden at tænke over det flyder ordene ud af munden på mig: "Oh my God, you gave me a fright, I didn't hear you coming... Would you like the check? Are you paying for the entire table? Then its 183 kr." Den stakkels mand har ikke en chance for at få et ord indført og pludselig ser jeg mig selv udefra og undrer mig gevaldigt over hvorfor i al verden jeg står og taler engelsk til en mand jeg ellers har talt dansk med mens han har været her? Så jeg fortsætter min ordstrøm på dansk og spørger undrende ud i luften: "Hvorfor taler jeg engelsk til dig?" og konstaterer samtidig højt og stadig undrende: "Jeg må være blevet så forskrækket at jeg uden at tænke over det er slået over i engelsk!?"Mandens reaktion er et let træk på smilebåndet, men han må have moret sig gevaldigt og tænkt sit omkring dagens mest forvirrede tjener :-)

Blot et eksempel på hvad man kan opleve på GRaN - jeg håber jeg kan være medvirkende til at verden bliver et lidt sjovere og lidt gladere sted at være. I hvert fald har mig og resten af personalet en god historie at grine lidt af :-)

Have a nice Saturday evening... øhh... God lørdag, mener jeg ;-)

Fiona, Ruth & Britt kommer forbi

Jeg havde en plan om at jeg skulle nå en masse ting der skulle foregå udenfor min lejlighed i dag... Ting der skulle sendes, bukser der skulle afleveres til skrædder for at blive lagt op, et bodyflow program der skulle øves og en 4 km rute der skulle løbes. Lige nu sidder jeg i min sofa med en kop the, min elskede Mac'si, en internetforbindelse, telefonen, nogle papirer om Akademiet for Moderne Ballets nyopstartede U-kompagni, min dyne og mine store vasuma briller - og her ER jeg faktisk!


Jeg er ikke alene! Der er en masse store og små tanker sammen med mig. Tanker om alt muligt... men så er det jo heldigt at sprutmoglyffen blev født for et par dage siden, så den kan hjælpe mig med at holde snor i tankerne, så de ikke sådan tumler rundt i sofaen og vælter puderne og teen.


Indimellem alle tankerne har jeg faktisk fået lavet en del i dag, sådan mens jeg bare har ligget stille, eller siddet stille... Jeg har fået læst mails og svaret på mails. Jeg har fået ringet til mine leverandører nede fra cafeen og bestilt varer, jeg har fået rykket bianco for de støvler jeg bestilte for 14 dage siden og jeg har fået rettet min ordre hos saxo fordi jeg var kommet til at bestille 2 af den sammen bog. Og selvom jeg ELSKER bøger, så er 2 af samme slags måske lige i overkanten. Jeg har også været rigtig meget på facebook i dag! Jeg kan nemlig faktisk rigtig godt lide at være på facebook... det er sådan en fornemmelse af at række armen langt ud i verden selvom jeg er lige her hjemme i min lille hule. Min hule er min lejlighed og den er helt lille og hyggelig og enormt meget mig. Selvom der er ryddet op, så roder der alligevel en lille bitte smule, der ligger fx. en hat på gulvet og et badeforhæng i stolen. Men sådan er det og sådan skal det være for sådan har jeg jo valgt at det skal være... Måske bliver badeforhænget pakket ud og hængt op på mandag og måske bliver de loftsplader der har skullet males siden sidste forår faktisk også malet på mandag... For malingen, den købte jeg for en måned siden... Og det var da et skridt på vejen :-)


Men lige nu er jeg i sofaen... Jeg er sådan hygge-dvask, for jeg var på arbejde på cafeen i nat. Og så er det jo dejligt at få uanmeldt besøg af 3 veninder:


#1. Feslige-Fiona både sød og skør og meget kærlig :-) I øjeblikket har hun behov for at stikke næsen frem og gøre lidt opmærksom på sig selv. Sådan er det med hende, hun er lidt opmærksomhedssyg og hun har det med at blive siddende i kroppen i et par dage efter hun har været her...


#2. Rummelige-Ruth er en af mine nyeste veninder som faktisk har hjulpet mig med at blive mere rummelig over Fiona. Ruth hun er simpelthen en dejlig kvinde. Hun er sådan lidt hygge-mor-agtig; rummelig og fortrøstningsfuld på sådan en behagelig "jeg er klog på livet" måde.


#3. Barske-Britt er altid er efter mig! Sådan en rigtig møg-veninde der altid tror hun ved hvad der er bedst for mig og som hele tiden vil holde mig op på alt hvad jeg er kommet til at sige eller gøre. Som fx. alle de planer jeg havde for i dag og som jeg ikke har fået gjort... 


De er et sjovt match, de 3 veninder! Britt kan bestemt ikke lide Fiona og der har været flere episoder hvor de er stødt sammen i nogle vældige diskutioner... Men det er som om der er kommet mere ro på efter Ruth er blevet en del af venindekredsen. Hun formår på sin egen rolige måde at skabe lidt balance mellem de andre to. Så vi hygger os rigtig meget når vi er sammen :-)


Faktisk har Ruth lige foreslået at vi allesammen trækker i løbetøjet, for solen skinner og måske sker der noget sjovt og festligt udenfor lejligheden... Hun forstår da virkelig at sælge den så både Fiona og Britt føler sig tilgodeset...

Strudsen og græsplænen

Her kommer en lille historie om en struds der boede i et fint lille villakvarter med ligusterhæk og græsplæner foran alle husene. Hver dag stod strudsen op og gik ud af sit hus, hen over sin græsplæne og ud gennem lågen i ligusterhækken. Og hver dag fortsatte strudsen først op ad gaden og derefter ned ad gaden og kiggede på alle de andre græsplæner der hørte til alle de andre villaer. Strudsen var på en mission! Den ønskede at finde den smukkeste have med den smukkeste græsplæne, for først når den så noget virkelig smukt og æstetisk kunne den tage hjem og gå i seng med en fornemmelse af at det havde været en god dag.


Sådan gik dag efter dag efter dag for strudsen. Nogle dage skulle den ikke mere end 3 huse væk før der var sket noget med en af de andre græsplæner som gjorde at strudsen tænkte: "hold da op, det var alligevel en smuk græsplæne de har fået dyrket" Andre dage måtte strudsen længere væk, nogle dage endda helt hen på en af de andre veje i villakvarteret. Og af og til kom strudsen så langt væk at den havde svært ved at finde hjem igen. Så blev den ked af det og gik i seng med bøjet hoved og sov uroligt hele natten. For selvom den havde været så langt væk at den næsten var blevet helt væk skete det, at strudsen slet ikke fandt en græsplæne der var smuk nok til at gøre den glad :-(


Når strudsen havde en god dag og fandt en smuk græsplæne blev den til gengæld fyldt med energi. Og så spurgte strudsen gerne ejeren hvilken type gødning de dog havde brugt for at græsplænen var blevet SÅ smuk og grøn? Hvorefter den skyndte sig ned i havecenteret og købte nøjagtig samme type gødning og gik hjem og gav det til sin egen græsplæne, så den kunne blive ligeså smuk og grøn som den 3 huse længere nede ad vejen. Så kunne den gå hjemme i sin egen have et par dage og passe og pleje sin egen græsplæne med den nye gødning så den kunne blive ligeså smuk og grøn som den græsplæne der havde gjort den så glad så glad.


Men efter et par dage eller et par uger hvor der ikke var sket synderlig meget og dens egen græsplæne måske nok var smuk, meeen alligevel ikke smuk nok, blev vores ven strudsen atter meget meget ked af det! Den lukkede sig inde i flere dage og havde slet ikke lyst til at komme ud i haven selvom solen skinnede, for den vidste at der fandtes græsplæner der var smukkere og grønnere og mere velplejede end dens egen.  Og den kunne altså ikke forstå hvad den havde gjort forkert med gødningen, for strudsen havde aldrig lært at der kan være forskel på jord!


Indimellem lykkedes det dog strudsen at få gjort sin egen plæne så flot og grøn og struttende af liv og kraft at den mærkede den svimlende fornemmelse af lykke skylle gennem hele dens strudsekrop. Og så blev den fyldt op med ny energi og skyndte sig ud for at kigge på de andre græsplæner igen, så den kunne få ideer til hvordan den kunne forbedre sin egen have endnu mere... Men før eller siden oplevede strudsen at den igen og igen endte med at blive ked af det, fordi det der virkede for de andre haveejere ikke virkede hjemme hos den. For den havde jo stadig ikke lært at der er forskel på jord!


Så en dag skete der det, at strudsen som så ofte før var ude at gå en tur og faldt i snak med en bjørn der havde den smukkeste grønne græsplæne der nogensinde var set! Og som altid spurgte strudsen indtil hvilken type gødning der blev brugt for at holde græsset SÅ smukt og grønt. Men det særlige ved bjørnen var, at den begyndte at stille spørgsmål i stedet for blot at dele ud af sine erfaringer. Den spurgte om alt muligt som vores ven strudsen fandt meget svært at svare på... For den havde da aldrig tænkt over hvilken type jord den havde i sin have, hvilken type blade der var på græsslåmaskinen, hvilken græssort den havde i haven, hvilket klima der var på dens vej osv. osv. osv.


Strudsen var træt da den kom hjem den aften, men havde alligevel en opløftet fornemmelse i kroppen. For nu vidste den hvad den ville! 


Næste dag stod strudsen op og gik ud af sit hus, hen over sin græsplæne og ud gennem lågen i ligusterhækken. Men i dag gik den hen og meldte sig på et kursus så den kunne blive klogere på sin egen have. Og derefter kunne strudsen fokusere på sin egen græsplæne, give den gødning, passe og pleje den med lige præcis det den havde brug for, for at blive den smukkeste, grønneste, blødeste græsplæne. Og fra den dag gik strudsen hver dag en tur i sin egen have og glædede sig over hvor tilfreds den var med at være lige her - hjemme i sin egen have!

Citat

Sandheden er ønsketænkning: Vi vil tro. 
Det som vi vil tro kalder vi sandhed.
Og når kærligheden kommer ind i billedet, mister vi sandheden.


Jeg afsluttede en bog der hedder "Bitterfissen" forleden aften. Og på en af de sidste sider i bogen faldt jeg over ovenstående citat. Jeg har skrevet det på en gul post-it og har hængt det på mit skab! Der er nogen forunderlig finurligt over det citat som rammer et eller andet i mig. For hvem skaber sandheden i mit liv andre end mig selv? Det jeg tror på vil jo unægtelig være min sandhed!


Det leder mig videre til om tro er statisk? Hvis troen er en statisk masse står sandheden til at være uforanderlig. Når kærligheden kommer ind i billedet, bliver troen vel i bund og grund bare udfordret? Så hvis troen  ikke står til at kunne forandres, så er det da klart, at vi mister sandheden når  kærligheden kommer ind i billedet!


Så hvori ligger kunsten?


Definitionen på kunst i følge wikipedia er "et produkt eller en proces i forsætligt at arrangere genstande på en måde, der påvirker en eller flere af sanserne, vores følelser og intellekt."


Så kunne det i al sin enkelthed betyde, at hvis troen arrangeres i en proces (lad os bare kalde den livet) eller et produkt (lad os bare kalde det mennesket) på en måde der påvirker sanserne, følelserne eller intellektualiteten kan der skabes balance mellem sandheden og kærligheden? Eller er det ønsketænkning?

Det er starten og slutningen af enhver dans der gør hele forskellen!

Det råd fik jeg med af min tidligere danselærer... Er jeg enig med ham? Og hvorfor starte min blog med netop det citat? Måske fordi jeg mærker en snert af præstationsangst over at kaste mig ud i cyberspace med MIN blog! Sprutmoglyffen er født og disse første spæde anslag på tastaturet vil jo unægtelig være med til at gøre en forskel?! Jeg håber at det er alt det der kommer imellem starten og slutningen der kommer til at gøre den egentlige forskel!


Hvad eller Hvem er sprutmoglyffen? Ordet opfandt jeg for ca. 13 år siden, en dag i en eller anden kedelig undervisningssituation på min efterskole... Jeg vidste ikke hvad en sprutmoglyf var og jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge ordet til? Men jeg skrev det på et stykke papir med en blå overstregningstush... Papiret findes og er blevet gemt og passet på i alle årerne - for ordet er vigtigt! 


I dag fandt jeg ud af HVOR vigtigt! 


Jeg har længe gerne villet starte en blog, men har ikke vidst om hvad, til hvem og hvorfor? I dag mødte jeg et menneske jeg allerede syntes er fantastisk, som inspirerede mig til at komme i gang... Min blog er om alt og ingenting, den er en tanketank der skal hjælpe mig med at holde styr på alle de ord og tanker der er i mit hoved!


Sprutmoglyffen minder af udseende om Onkel Joakim's pengetank udefra. En stor firkantet klods der ligger på en grøn bakketop. Indvendig er der rækker og atter rækker af arkivskabe der rummer hele mit liv og alle mine tanker. Nogle er sorteret og stillet i system, andre står i papkasser rundt om på gulvet, nedskrevet på forskellige lapper papir og venter på at blive arkiveret. Alt i alt et stort SPRUTTEN af liv, nedskrevet med de GLYFFER der udgør vores alfabet!


Velkommen :-)