Eventyret med søsser af startet og i toget mod Berlin har vi valgt hvert vores foto-tema :-) Mette skal tage billeder af døre og jeg tager billeder af pile...
Desuden har vi mødt Louise og Ivan fra Esbjerg der har lært os et fantastisk kortspil der skifter navn efter hvor man er!
---
Så har vi været et lynvisit i Berlin og er nu på vej til vores nye yndlingsby, Cottbus! Der var et stort internationalt foretagende (også kaldes modebranchen) der havde valgt at holde modeuge i Berlin... og det betød at vi ikke kunne finde noget sted at sove! Alt var booket!
Til gengæld fik vi kørt en masse med S-tog, vandret på trods af Mettes forstuvede fod og set en masse cool hostels vi muligvis kan besøge næste gang vi kommer til byen :-) Og så er der startet en ny tradition... Alle gade-musikere og gøglere får et par mønter og et af vores smukke og meget eksklusive tog-kort over tyske toge... Vi var på jagt efter spillekort og ekspedienten i supermarkedet solgte os disse meget eksklusive kort, som nu bliver et samleobjekt blandt kreative sjæle... spredt ud over Europa :-)
Men nu gælder det altså Cottbus, som er en by... der hverken er stor eller lille og hvor der efter sigende skulle ligge et højt hotel lige på banegården - og her skulle det i følge kilder være muligt at få et værelse kl 1 om natten når vi ankommer...
---
Ingen kommentarer:
Send en kommentar