Så fik jeg nok af Venedig og alle de smalle gader og især af alle menneskene... trætheden har meldt sig og jeg gider ikke mere for at være helt ærlig! Jeg trænger til plads og frisk luft... har det i mig det der kære naturmenneske... den lille pige der er vokset op på vandet med vandet og himlen og den rene luft og ikke mindst roen! Jeg trænger til ro... vildt nok at erkende egentlig - for jeg har jo brug for begge modpoler...
I dag har jeg mærket mig selv :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar