Nattetanker

Hvad er der med de nætter? det er som om mit hoved fungerer helt anderledes - der er flere kreative tanker og et eller andet sted holder jeg enormt meget af min måde at tænke på om natten - og dog har jeg et ambivalent forhold til mine nattetanker fordi jeg også bliver en anelse skræmt over hvor store nogle af tankerne er!


Allerhelst vil jeg bare sove og finde ro, men det er som om hele kroppen arbejder på højtryk, der er noget der rumsterer og ikke vil lade mig være i fred - noget indeni der trænger sig på her om natten når der bliver stille og jeg ikke er i konstant bevægelse... Rent fysisk føles det som en form for stress i kroppen, hvilket det til dels nok er eftersom mit kortisol niveau har været helt oppe i det røde felt efter en travl dag på cafeen... Og natten og stilheden står nu i kontrast til det jeg har været igennem...


Jeg ved det ikke? Alle de tanker...


Hvad er det jeg vil med mit liv, hvad er det for en kløe for at skabe noget, for at flytte mig, den evige søgen... Men efter hvad? Efter at være tilfreds måske? Men hvad hvis det der gør mig tilfreds i virkeligheden findes lige her? Det eneste der skal til er at vælge det! 


Og frygten... Hvad er frygten for en størrelse? Frygten for at give slip... Men slip på hvad? Kontrollen? Den kontrol som har været min følgesvend i så mange år og sin egen finurlige facon er blevet synonym med tryghed... Jeg ønsker friheden fremfor kontrol, jeg ønsker ro fremfor kontrol, jeg ønsker et levende følelsesliv fremfor kontrol og jeg mærker den spændende fornemmelse i brystkassen der holder mig fast i kontrollen - frygten for at give slip, frygten for at stole på processen, frygten for at overlade mig helt og aldeles i mine følelsers vold... selv mine formuleringer gør det uoverskueligt... i følelsernes vold - det lyder fandme også grænseoverskridende! 


Jeg er bange for følelser og samtidig higer jeg efter dem - det er det jeg vil have - men jeg tør ikke... Jeg er bange! Bange for at blive ked af det, bange for at blive udnyttet, bange for at blive såret, bange for at blive skuffet og bange for smerten - mere bange for dét end jeg er villig til at risikere det til fordel for den glæde, samhørighed, kærlighed og ægte lykke et liv uden kontrollen også kunne give mig... Frygten sidder som en spændetrøje og holder mig fastlåst - fastlåst i gamle vaner og begrænsende overbevisninger og nu i nat spænder den mere end ellers... Hele mit indre liv kæmper for at komme fri og det er voldsomt ubehageligt og forhindrer mig i den grad i at falde i søvn! Hvad eller hvem har nøglen der kan gøre mig fri? Hvor i mig selv finder jeg kilden til at ville følelserne så meget mere end kontrollen og frygten, at de opløser sig selv? Er det fordi jeg har brug for ubetinget kærlighed fra et eller flere andre mennesker eller vil det gå ubemærket hen indtil den dag jeg slutter fred indvendig og åbner op? Hvad kom først - hønen eller ægget?


Jeg ved det ikke? Og dog... Jeg ved det jo godt - i bund og grund skal det komme indefra, men det ville ikke gøre mig noget at få lidt hjælp i form af ægte kærlighed fra et andet menneske - jeg indrømmer det gerne her i min sårbarhed sammen med mine nattetanker. Her i natten mærker jeg et stik af ensomhed. Jeg har brug for at være alene, men ensomheden er ikke det samme som min alene-tid! Og det er måske det der forvirrer mig fra tid til anden?! Især i forhold til at have en kæreste kontra have min frihed i singlelivet...


For er svaret på det evige spørgsmål: "hvorfor har du ikke en kæreste?" - i virkeligheden: "fordi jeg er pisse bange!" ???

Bykuller!

Så fik jeg nok af Venedig og alle de smalle gader og især af alle menneskene... trætheden har meldt sig og jeg gider ikke mere for at være helt ærlig! Jeg trænger til plads og frisk luft... har det i mig det der kære naturmenneske... den lille pige der er vokset op på vandet med vandet og himlen og den rene luft og ikke mindst roen! Jeg trænger til ro... vildt nok at erkende egentlig - for jeg har jo brug for begge modpoler... I dag har jeg mærket mig selv :-)

RESERVER!

...står der i Venedig bogen - i hvert fald hvis man vil besøge byen i Juli, August eller Februar! På lørdag er der en stor religiøs festlighed i byen hvor der kommer fyrværkeri om aftenen og alle både efter sigende sejler ud i lagunen... På trods af det har Mette og mig fået en lejlighed tæt på (campoello) hvor der også er plads til Helle når hun kommer i morgen :-) Godt nok til 180 EUR pr nat (150 EUR den første nat) Men vi har et sted at sove og kan være med til festlighederne på lørdag! Må godt nok indrømme at der var flash back til Berlin hvor vi heller ikke kunne finde overnatning pga modeugen?! Men jeg holder stadig på at det er den mest fantastiske måde at rejse på! :-) Uforudsigeligheden er god for mig, for det lykkes jo altid på den ene eller anden måde - altså det der er meningen der skal ske... Husk at stole på processen!

øjebliksfornemmelse

Er lige blevet ramt af en øjebliksfornemmelse af rejse-lykke! Sidder på Starbucks på banegården i München og er trukket lidt tilbage fra mylderet af mennesker på vej - og alligevel er jeg stadig midt i det... Men jeg kan ikke høre dem - til gengæld kan jeg høre gamle amerikanske hits i radioen, mens jeg nyder min mynte the... Ferietempoet og fornemmelsen af tid og ro har netop ramt mig - kroppen er kørt med ned i tempo og det er nærmest en vågen meditativ tilstand - og det er et FANTASTISK øjeblik :-)

på vej

Eventyret med søsser af startet og i toget mod Berlin har vi valgt hvert vores foto-tema :-) Mette skal tage billeder af døre og jeg tager billeder af pile... Desuden har vi mødt Louise og Ivan fra Esbjerg der har lært os et fantastisk kortspil der skifter navn efter hvor man er! --- Så har vi været et lynvisit i Berlin og er nu på vej til vores nye yndlingsby, Cottbus! Der var et stort internationalt foretagende (også kaldes modebranchen) der havde valgt at holde modeuge i Berlin... og det betød at vi ikke kunne finde noget sted at sove! Alt var booket! Til gengæld fik vi kørt en masse med S-tog, vandret på trods af Mettes forstuvede fod og set en masse cool hostels vi muligvis kan besøge næste gang vi kommer til byen :-) Og så er der startet en ny tradition... Alle gade-musikere og gøglere får et par mønter og et af vores smukke og meget eksklusive tog-kort over tyske toge... Vi var på jagt efter spillekort og ekspedienten i supermarkedet solgte os disse meget eksklusive kort, som nu bliver et samleobjekt blandt kreative sjæle... spredt ud over Europa :-) Men nu gælder det altså Cottbus, som er en by... der hverken er stor eller lille og hvor der efter sigende skulle ligge et højt hotel lige på banegården - og her skulle det i følge kilder være muligt at få et værelse kl 1 om natten når vi ankommer... ---

VANER?!

Hvordan ændrer man en vane?? Jeg føler at jeg bliver ved med at gå i ring og i ring og i ring, selvom jeg godt ved at jeg indimellem formår at få gjort ringen lidt større - men alligevel ender jeg igen i samme problemstilling!


Jeg vil helt vildt gerne spise sundt, altså KUN sundt! Og for mig er det sundt at spise #1 masser af grøntsager og #2 masser af proteiner - hovedsageligt i form af fisk, kylling, kalkun og æg!
Det er helt ok at spise frugt og det er helt ok at tage en øl eller et glas vin indimellem, men det er det - det er min drømmekost og det jeg har det bedst med at spise både fysisk og mentalt! Så hvorfor f****** falder jeg så tilbage i vanen med chokolade, kage, hvidt brød, ost, varm cacao og andre sukkerholdige varme drikke samt is når jeg er lidt træt, lidt følelsesmæssig ude af balance eller på anden måde føler mig lidt presset i forhold til når jeg er centreret og i balance... Og det bliver jo lynhurtigt til en ons cirkel! For jo mere af ovennævnte snask der i virkeligheden bliver til klister i min krop, jo mere træt, ubalanceret og ude af balance bliver jeg og så kyler jeg da mere klister indenbords!


Og de vaner er jo opstået på et eller andet tidspunkt, men det var jo ikke nogle vaner jeg tænker tilbage på som uha hvor var det bare svært dengang jeg skulle vænne mig til at spise søde sager! I modsætning til de perioder jeg faktisk har haft i mit liv hvor jeg har spist min drømmekost og haft det fantastisk, men hvor det virkelig virkelig har krævet bevidsthed at vælge det sunde til og det (for mig) usunde fra... Men jeg har været der, det har faktisk på et tidspunkt i mit liv været en vane at sige nej tak til fx. hvidt brød - ligesom det faktisk er en vane for mig at jeg ikke drikker sodavand! Det er helt vildt nemt for mig at sige nej til sodavand, for jeg har vænnet mig til at jeg ikke kan lide det... Jeg har besluttet at det er alt for sødt og mega usundt og at jeg bliver oppustet og får det ubehageligt af at drikke det... Og nu jeg tænker over det kan jeg ikke huske at det var svært at holde op? Gad vide om det var svært? hmm... 


Men når jeg nu aldrig er begyndt at drikke sodavand igen, hvorfor er jeg så begyndt at spise hvidt brød? For der har været perioder (også rimelig lange perioder) hvor jeg bare ikke har rørt det og anset hvidt brød som gift! Og jeg kan seriøst ikke finde frem til hvorfor jeg er begyndt igen?? Det er SÅ underligt!


For et halvt år siden lavede jeg et væddemål om at stoppe med at spise slik, hvidt brød, kage, chips, chokolade og is! Måske lidt drastisk, men det skulle fandme være og jeg kunne ligeså godt gå all in! Jeg holdt det i en måned og kompenserede med nødder og rosiner i vildskab, så jeg nogle gange fik total kvalme af det :-) Men selvom jeg er faldet i mht hvidt brød, kage, chokolade og is, så har jeg ikke rørt en lakrids eller en vingummi eller et bolsje siden 28. december 2011 - og det er sgu da ret sejt! Og det er faktisk nemt nu... Det er blevet et princip for mig nu, for fandme nej om jeg vil være afhængig af det lort igen! Men hold op hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det samme med hvidt brød, sukkerholdige varme drikke, kage, skodchokolade og til dels is - hvor ville jeg syntes det var overskudsagtigt og rockerfedt at sidde og spise på en restaurant og virkelig ikke have lyst til dessert! Sådan virkelig afskyagtigt og helt vildt naturligt, ligesom jeg virkelig ikke kunne drømme om at drikke en sodavand eller købe en pose bland selv slik....


Men hvad var det jeg gjorde? Har jeg erstattet vanen med noget andet? Hvad drikker jeg i stedet for sodavand? Jamen jeg drikker da bare vand, eller nogen gange et glas juice eller en dansk vand... Og hvad med slikket... Jamen okay... der napper jeg chokolade, kage, brød, is og nogen gange faktisk frugt eller nødder og rosiner... Men hvorfor skal en vane erstattes med noget nyt? Hvorfor kan man ikke bare lade hullet forsvinde af sig selv? altså hvis man får hevet en tand ud fordi der ikke er plads til den, rykker de andre tænder jo bare hen og udfylder rummet efterhånden... For måske er der slet ikke plads til flere vaner og så er det jo omsonst at erstatte fx. den søde tand vanen med en ny frugt vane?? Og hvorfor skal vi i virkeligheden have vaner? Hvilket jo nok bunder i den der tryghed... Og hvad sker der lige for den? Men det er en anden snak... Og et andet tema og nogle andre tanker til sprutmoglyffen:


Hvorfor har jeg brug for tryghed? Og hvem siger at jeg i virkeligheden har brug for tryghed? Og hvad er tryghed? hmmm... det må jeg lige sove lidt på!

den kære tålmodighed

jeg er rastløs i dag! vågnede op med den der kreative kløen i kroppen som jeg ofte har svært ved at få afløb for... så jeg stod op og tog ned på cafeen og var nede i byen og tilbage på cafeen og fik startet på en røverhistorie... men samtidig er jeg rockertræt i hele kroppen fordi jeg kun har sovet 5 timer og alligevel kan jeg ikke finde ro?! Prøver at ligge mig med bog nu (altså om lidt, når jeg er færdig med mit blogindlæg) og ser om jeg falder i søvn, men der er planer i mit hoved der ikke vil falde til ro og utålmodighed i forhold til planerne som er delvis langsigtede men meget spændende og hvortil jeg har forventning om store livsmæssige omvæltninger... Jeg ved det hele falder på plads og jeg mærker ingen modstand på planerne, men det er bare så spændende at jeg har svært ved at vente :-) Det bliver en masse rejser både i ordets bogstaveligste forstand når jeg tager til Italien og Indien, men helt klart også mentalt i forbindelse med yoga uddannelsen i Indien og de planer der pusler i mit hoved omkring et ægte kærlighedsprojekt når jeg kommer hjem ;-) Og der får jeg muligvis brug for at gå hånd i hånd med tålmodigheden, så måske jeg skulle starte med at styrke mit forhold til den allerede nu?