Er i tvivl om hvordan jeg skal starte dette indlæg til min tænketank? Hvilket i virkeligheden blot betyder at jeg naturligvis stadig rummer tvivl... Forskellen ligger i at jeg har fået et redskab til at håndtere min tvivl. Jeg har fået en støttende overbevisning der giver mig vished om at jeg kender svaret. For svaret findes et sted inden i mig - der er bare ikke noget der har kastet lys på det sted endnu! Tænk engang hvis det eneste der skulle til hver gang jeg blev i tvivl (eller tror jeg kommer i tvivl) om noget, er at jeg skal finde en lommelygte og liige lyse rundt i alle de kroge indvendig hvor der ikke er naturligt lys? Om BUM så ville svaret manifestere sig selv :-)
Jeg har været på 3. del af min coachuddannelse de sidste par dage og har haft en AHA-oplevelse. For jeg ankom med en nagende tvivl omkring hele den coachende tilgang fordi der var nogle ting der var gået for hurtigt i forhold til at mine værdier handler enormt meget om ro, fred, glæde og lykke... Det er faktisk mine 4 herskende værdier. Og sidst jeg var på uddannelse var jeg blevet coachet på nogle ret store beslutninger der ville kræve en stor omvæltning i min hverdag fordi jeg ville flytte til København, starte nyt job og et eller andet sted også et nyt liv... Og så meldte der sig et eller andet sted i processen en tvivl som jeg ikke helt kunne få placeret. Indtil jeg pludselig kom til at kigge på det værdihjul jeg har tegnet på mit badeværelsesspejl... For hvor var roen og freden i forhold til at hive pløkkerne op og rykke til en ny by, starte nyt job, opbygge nyt netværk osv?
Siden sensommeren 2005 er jeg flyttet fra Vejle til Horsens hvor jeg havde et pitstop inden jeg flyttede til New Zealand hvor jeg levede en nomade tilværelse der vekslede mellem arbejde i 6-12 uger inden jeg rev rødderne op og flakkede videre enten ved at rejse en stund eller slå mig ned et nyt sted og starte igen. Efter 10 måneder på farten havde jeg endnu et pitstop i Horsens og et midlertidigt job i en måned inden jeg fik nyt job og flyttede til Århus i 8 måneder, hjem til Horsens, nyt job, ny lejlighed... Et års tid senere flyttede jeg sammen med en kæreste, efter et par måneder skiftede jeg jobbet ud med uddannelse og 180 km transport hver dag... Det gik der så et godt års tid med inden jeg flyttede ud af fælles lejlighed og boede lidt hos nogle veninder, rykkede hjem til mor og far, fik lejlighed og fandt ro i forhold til de fysiske omgivelser... Endnu et lille års tid senere droppede jeg uddannelsen og fik fast job hvor jeg har været et lille års tid... Så kan godt forstå at vanens magt gerne vil ruske op i mig og trænger til at der skal ske en større forandring kva de sidste 6 års flakken rundt!
Shit hvor er det vildt at se mine sidste 6 år remset op på den måde! Og lige nu ser jeg vigtigheden af denne blog... Jeg har remset det her op rigtig mange gange, men det at SE det skrevet ned på skærmen gør en forskel... Det kaster en klarere lyskegle på hvordan jeg kaster mig selv rundt i livet! Tænk engang at bare det at jeg har fået formuleret mine værdier og skrevet dem på spejlet så jeg ser dem og bliver mindet om dem hver eneste dag gør at min krop reagerer med tvivl på at jeg var i gang med i en vældig fart at flytte til København uden at have roen, freden, glæden og lykken med mig i tasken. Hvor er det vildt!
Og hvor er det vigtigt at jeg netop tager pauser og får ro på i forhold til hvor jeg er i livet og hvad jeg er i gang med af projekter... For jeg havde en mistanke om at det var den coachende tilgang jeg var kommet i tvivl om, men i samme øjeblik jeg besluttede mig for at være reflekterende og læne mig tilbage og slappe af og se hvad tvivlen ville fortælle mig fremfor at kæmpe imod, så kom svarene til mig. Og tænk engang hvis det i virkeligheden er at tro på processen, eller livet, eller kærligheden, eller noget helt fjerde? Lytte og observere og tro på at tingene sker som de skal ske i det tempo de skal ske... Altsammen ved at holde fokus på mine værdier i forhold til alt hvad jeg gerne vil - og tænk hvis jeg kunne have en smuk hvid sten i lommen med et hjerte på der kunne minde mig om det og som jeg kunne tage i hånden hvis jeg indimellem skulle komme i tvivl :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar