torsdag den 12. maj 2011

Lille spejl på væggen der...




















 

For et øjeblik siden sad jeg på min franske "altan" og nød en kop the med min sten i hånden og summede lidt over livet, mens jeg lyttede til bierne der summede udenfor, fuglene, vinden og ja egentlig bare lyttede lidt mens jeg sank lidt dybere ind i mig selv... Og pludselig var der noget der faldt på plads!


Nu har jeg lyttet lidt til Lone "Powerprinsesse" og nogle af hendes lydfiler de sidste par dage og een af de ting der er stået frem for mig er hendes teori om at vi allesammen er spejle. Og det har jeg altså lige skullet bruge nogle dage til at sætte i perspektiv. Men lige her for et øjeblik siden så jeg det i en større sammenhæng.


Jeg har en gammel flamme som jeg egentlig ikke har lyst til at slippe. Men alligevel har jeg forsøgt at gøre det et utal af gange. Og i en periode var jeg faktisk kærester med en anden i 2 år, som jeg faktisk også nåede at bo sammen med i et godt stykke tid. Anyway... han havde faktisk også lidt den teori, bare formuleret lidt anderledes. Og den fik han vendt udad ved at manifestere overfor mig, at fordi jeg af og til var i tvivl om han var færdig med en af hans ekskærester, var det fordi jeg ikke selv var færdig med min gamle flamme. Og det havde han jo i virkeligheden fuldstændig ret i. Og lige nu her for et øjeblik siden gik det op for mig at den jo i virkeligheden gik begge veje. For han var (forståeligt nok) enormt utilfreds med at der fandtes det her menneske i mit liv som jeg godt nok hårdnakket forsøgte at benægte jeg stadig havde følelser for, men som jeg jo i virkeligheden ikke havde sluppet. Men hans utilfredshed bundede måske i virkeligheden i nøjagtig det samme spejl. For da vi gik fra hinanden røg han lige tilbage til en anden ekskæreste han havde, hvor jeg efterfølgende erfarede at det var et mønster han også havde haft efter andre kærester. Og det er jo i virkeligheden sjovt at se tilbage på her efter alle sårene er slikket rene - at vi havde nøjagtig samme spejl som vi blev ved med at kaste i ansigtet på hinanden uden nogensinde at kigge lidt indad.


Så måske er det sådan at hver eneste gang jeg oplever en form for konflikt hvor jeg mærker tvivl eller føler jeg bliver rusket lidt enten i positiv eller negativ retning af et andet menneskes opførsel i forhold til mig, er det fordi jeg selv rummer det samme. Måske er det i virkeligheden en gave hvis jeg bruger det konstruktivt og kigger lidt ind i det spejl og finder ud af hvad det egentlig drejer sig om!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar